+45 3151 8345 atoxvaerd@gmail.com

Fakta om klang

Historien om de tibetanske klangskåle

Klanghealing er en ældgammel energiafbalance-ringsteknik, som kan dateres tilbage til Østen for omkring 3.000 år siden

Brug af tibetanske klangskåle stammer fra den buddhistiske tro, og har været anvendt til healing og meditation i tusindvis af år.

Også Østens daværende terapeuter brugte skålene til at hjælpe kroppen af med ubalancer uden brug af medicinering og kirurgi.

Tyskeren Peter Hess tog for ca. 40 år siden klanghealingen til Tyskland og udviklede en klangmassage terapiform, hvor dens store beroligende og selvhelbredende effekt siden hen har haft stor udbredelse. Under en klangmassage bruges lyd fra klangskåle, som placeres på og ved siden af kroppen.

Tyskerne har, som så mange andre af Østens behandlings-former, taget klangmassagen til sig. I dag er behandlingen anerkendt for dens gode resultater og anvendes både i Tyskland, Østrig og USA af professionelle ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer samt på hospitaler og hospicer, health & wellness centre m.v.

Læs mere om afhandling og forskning i klanglydes positive effekter her.

Klangmassagen er stadig forholdsvis ny i Danmark men med en voksende interesse for denne behagelige behandlings-form.

Flere og flere yogainstruktører har i dag fået øjnene op for klangskålenes formidable evne til at afspænde og bruger disse som supplement i deres yogapraksis. Også pædagoger og skolelærere bruger skålene med gode resultater  i børne-grupper og i skoleklasser til at skabe ro og samtidig træne børnene i at være sammen i stille nærvær.

Hvilke klangskåle bruger jeg?

Jeg bruger håndbankede klangskåle fra Nepal. De er sammensat af en række metaller, deriblandt kobber, tin, guld og sølv.

Klangskåle er unikke instrumenter, der afgiver smukke lyde, som påvirker os både åndeligt, fysisk og følelsesmæssigt. Ikke to skåle er ens, og de har hver deres klange og toner, 

De tibetanske klangskåle, som jeg anvender til klangmassage, kan vibrere med fem forskellige toner – og klangene kan holde i helt op til flere minutter. De når dybt ind i kroppen og kan være med til at skabe den fornødne ro, så kroppen giver slip på spændinger og genopretter stagneret energi. Brug af lyd fra klangskåle er en unik og naturlig kilde til at genoprette ro og balance og til at booste kroppens egne selvhealende processer.

Hvilke effekter har klanglyde?

Lyd og frekvenser fra klangskåle går dybt ind på celleplan og bringer ro og healing 

Energifrekvenserne fra klangskålenes lyd skaber bølger af vibrationer, der forplanter sig i kroppen og i vores celler, hvor de finder frem til ubalancer, stagnation og blokeringer, og genskaber balancen. Lydvibrationerne er dermed i stand til at nå helt derind, hvor ingen form for fysisk massage kan nå ind.

Samtidig er lydene med til at skabe en meditativ tilstand i vores hjernebølger, der kommer ned i niveau, og nerve-systemet finder naturligt ind i ro-hvile tilstand. 

Disse mekanismer er med til at frembringe en tilstand af dyb afslapning, der hjælper krop og sind tilbage i balance og fremmer restitution og de selvhelende processer i kroppen.

Klanghealing/-massage kan hjælpe på:

• Stress, uro og forhøjet blodtryk
• At genfinde ro og give dyb afslapning 
• Hovedpine, anspændthed og øresusen
• Muskelspændinger og ømhed/smerter i led
• Mave- og fordøjelsesproblemer
• For børn: Koncentrationsbesvær og indlærings-vanskeligheder (da højre og venstre hjernehalvdel afbalanceres)

 

Yderligere info (links m.v.)

Hvis du har lyst til læse mere om klang- og lydhealing samt klangskålenes mange effekter, kan du finde yderligere info her:

Pranamagasinet/klangmassage (omtale med afhandling/forskning i effekt)

https://www.femina.dk/livsstil/sundhed/mit-stressniveau-faldt-med-klang-massage

Alternativ.beh.net/vejen.tilbage.til.kroppen

https://www.psychologytoday.com/us/blog/urban-survival/201907/the-healing-power-sound-meditation

https://hellehewau.com/2017/05/01/vandets-skulte-budskaber-dr-masaru-emoto/

Litteratur:

Klangmassage – vejen til et liv i balance. Af Tom Hansen

Syngeskåle og klangskåle et redskab til ro og vitalitet. Af Jane Winther

Singing Bowls, An ABC (engelsk). Af Geert Verbeke